BEK 1228/2024 Art. 3
Operatører af virksomheder, der er registreret, jf. artikel 93, stk. 1, litra a, i dyresundhedsloven, og som ønsker at gøre brug af undtagelsesmuligheden for flytninger af heste i henhold til bestemmelserne i denne bekendtgørelse, skal underrette Fødevarestyrelsen herom. Ved modtagelse af en underretning opføres virksomheden på Fødevarestyrelsens liste over oprindelsesvirksomheder i grænsenære områder i Danmark.
Stk. 2. Det er en forudsætning for at blive listeopført, at den i stk. 1, nævnte virksomhed, er beliggende i det for Danmark grænsenære område, jf. § 2, nr. 3, litra a.
Stk. 3. Den i stk. 1, nævnte underretning skal indgives via www.fvst.dk/kontakt , mindst 7 dage forud for første flytning, jf. § 7, og skal indeholde følgende oplysninger: 1) Operatørens navn og adresse. 2) Oprindelsesvirksomhedens CHR-nr.