Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1225/2024 · Bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater

BEK 1225/2024 Art. 19

Fødevarestyrelsens offentliggørelse af kontrolresultater

In KraftAmtlicher Text

Fødevarestyrelsen offentliggør på www.findsmiley.dk de seneste fire kontrolrapporter for følgende virksomheder: 1) Detailvirksomheder, jf. § 2, stk. 1, nr. 3. 2) Producenter af fødevarekontaktmaterialer med direkte salg til forbrugeren, jf. § 2, stk. 1, nr. 4. 3) Engrosvirksomheder, jf. § 2, stk. 2, nr. 1-3. 4) Kædehovedkontorer på fødevareområdet, jf. §§ 7 og 8.

Stk. 2. For autoriserede slagterier og andre af de af § 2, stk. 2, omfattede engrosvirksomheder med mere end 12 planlagte kontrolbesøg pr. år, offentliggøres alene et kontrolresumé med en sammenskrivning af en måneds kontrolrapporter for hver af de seneste fire måneder.

Stk. 3. En virksomheds seneste fire kontrolrapporter eller kontrolresumeer offentliggøres på www.findsmiley.dk, indtil virksomheden ophører, eller der er anmeldt ejerskifte eller flytning.

Stk. 4. Virksomheden kan få offentliggjort virksomhedens eventuelle bemærkninger på op til 300 karakterer til de seneste 4 kontrolrapporter eller kontrolresuméer på www.findsmiley.dk.