BEK 1220/2024 · Bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab for transmissionssystemejer
BEK 1220/2024 Art. 15
Justering af rammer
Transmissionssystemejers ansøgning om forhøjelse af indtægtsrammen efter §§ 12-14 skal indsendes til Forsyningstilsynet senest sammen med reguleringsregnskabet for det reguleringsår, forhøjelsen skal have virkning fra.
Stk. 2. Er ansøgningen ikke modtaget i Forsyningstilsynet senest sammen med reguleringsregnskabet for det reguleringsår, hvor omkostningen er regnskabsført, bortfalder muligheden for at få godkendt en forhøjelse til dækning af omkostninger og forrentning i det pågældende reguleringsår. Der vil fortsat kunne ansøges om forhøjelse til dækning af de estimerede omkostninger i efterfølgende reguleringsår. Forhøjelsen vil have virkning fra det reguleringsår, hvor ansøgning er indsendt rettidigt, det vil sige senest sammen med reguleringsregnskabet.