BEK 1219/2024 Art. 4
Omfang og beregning af indtægtsramme
Forsyningstilsynet træffer afgørelse om indtægtsrammen for reguleringsåret efter reglerne i §§ 5-7, senest 6 måneder efter, at Forsyningstilsynet har modtaget et reguleringsregnskab for et reguleringsår. Fristen på 6 måneder regnes dog tidligst fra den 1. juni.
Stk. 2. Forsyningstilsynet udmelder forud for hvert reguleringsår en foreløbig indtægtsramme for den datahubansvarlige virksomheds aktiviteter med henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv drift af aktiviteten i medfør af bekendtgørelse af lov om Energinet jf. § 2, stk. 2, og forrentning af den investerede kapital. Den foreløbige indtægtsramme beregnes efter reglerne i § 9, og er vejledende.