BEK 1215/2024 · Bekendtgørelse om fjernaflæste elmålere og måling af elektricitet i slutforbruget
BEK 1215/2024 Art. 4
En fjernaflæst elmåler skal kunne 1) registrere aftag og levering af elektricitet i det kollektive elforsyningsnet særskilt og med en registrering hvert 15. minut eller med kortere intervaller, 2) ændre indstillinger for registreringsfrekvensen via et fjernaflæsningssystem, og 3) lagre målte data til brug for forbrugsafregning.
Stk. 2. Målersystemet skal kunne registrere forsyningsafbrud hos forbrugeren og på forespørgsel fra netvirksomheden overføre afbrudsdata.
Stk. 3. En fjernaflæst elmåler, der opsættes hos en egenproducent, skal være en summationsmåler.