BEK 1191/2024 · Bekendtgørelse om beregning og udbetaling af tidlig pension
BEK 1191/2024 Art. 33
Ikrafttræden m.v.
For en person, der er født før den 1. juli 1959, opgør Udbetaling Danmark den samlede værdi af de pensioner, der skal medføre fradrag i tidlig pension, på grundlag de elektronisk indberettede oplysninger om pensioner m.v., som pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v., samt offentlige myndigheder, der forvalter pensionsordninger, har indberettet forud for den fastsatte efterlønsalder for den aldersgruppe, som personen tilhører, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. I beregningsgrundlaget indgår personens erklæringer om egne pensioner m.v., der ikke er indberettet elektronisk. Det gælder også pensioner m.v. fra udenlandske pensionsinstitutter m.v. Personen skal skriftligt bekræfte indholdet af Udbetaling Danmarks opgørelse.