Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1191/2024 · Bekendtgørelse om beregning og udbetaling af tidlig pension

BEK 1191/2024 Art. 21

Beregning af og udbetaling af tidlig pension

In KraftAmtlicher Text

Har en modtager af tidlig pension, som har haft indtægter ved personligt arbejde, som ikke fremgår af indkomstregisteret eller af forskudsopgørelsen, ikke indsendt oplysninger til Udbetaling Danmark senest den 15. i måneden efter, at indtægten efter § 10 er optjent, træffer Udbetaling Danmark afgørelse uden forudgående partshøring om, at udbetalingen af tidlig pension ophører, fra den 1. i samme måned, som personen skulle have indsendt oplysningerne i.

Stk. 2. En modtager af tidlig pension skal hver måned oplyse om sin aktuelle bopælsadresse senest den 15. i den følgende måned, hvis bopælsadressen ikke er registeret i CPR som værende her i landet. Indsender personen ikke oplysninger om sin bopælsadresse, træffer Udbetaling Danmark afgørelse uden forudgående partshøring om, at udbetaling af tidlig pension ophører fra den 1. i den samme måned, som personen skulle have indsendt oplysningerne i.

Stk. 3. Udbetaling Danmark kan lægge til grund, at personen ikke har haft indtægter ved personligt arbejde, hvis personen har indsendt oplysninger om sin aktuelle bopælsadresse, men ikke indtægt ved personligt arbejde senest den 15. i måneden, jf. stk. 1 og 2.

Stk. 4. Dokumenterer en modtager af tidlig pension efterfølgende oplysningerne efter stk. 1 og 2, vil udbetalingen af tidlig pension kunne genoptages den 1. i måneden efter, at udbetaling Danmark har modtaget oplysningerne. Tidlig pension for den periode, hvor udbetalingen af pension efter stk. 1 og 2 har været ophørt, efterbetales ikke, jf. dog stk. 5 og 6.

Stk. 5. Kan en modtager af tidlig pension sandsynliggøre, at personen har indsendt dokumentation for oplysningerne, jf. stk. 1 og 2, således at oplysningerne burde være nået frem til Udbetaling Danmark inden for tidsfristen i stk. 1 og 2, kan Udbetaling Danmark efterbetale tidlig pension for den periode, hvor tidlig pension har været ophørt. Dokumentationen kan f.eks. bestå af 1) en kvittering for, hvornår oplysningerne er indsendt, 2) en kvittering for, at oplysningerne er indsendt til Udbetaling Danmarks selvbetjeningsløsning, hvor afsendelsesdatoen fremgår, eller 3) oplysninger om, at der har været uregelmæssigheder med postforsendelsen i det givne land.

Stk. 6. Har en modtager af tidlig pension været forhindret i at sende oplysninger efter stk. 1 og 2, inden for tidsfristen f.eks. på grund af egen eller et nært familiemedlems alvorlige sygdom eller et nært familiemedlems død, kan udbetaling Danmark efterbetale tidlig pension. Med alvorlig sygdom forstås, at personens fysiske eller psykiske helbredstilstand har en så alvorlig karakter, at helbredstilstanden forhindrer personen i selv at indsende oplysninger til Udbetaling Danmark eller anmode andre om hjælp til at indsende oplysninger til Udbetaling Danmark. Dokumentationen kan bestå af 1) udtalelse fra det hospital, hvor personen eller dennes familie har været indlagt, eller 2) oplysninger fra egen læge.