Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1178/2024 · Bekendtgørelse om havbrugsvirksomheders produktionsplan og indberetninger vedrørende egenkontrol

BEK 1178/2024 Art. 11

Optegnelser om driften

In KraftAmtlicher Text

En havbrugsvirksomhed skal for hvert havbrug føre en driftsjournal. Driftsjournalen skal som minimum indeholde optegnelser om følgende: 1) Udsatte fisk i vægt og antal, samt om mængden er talt og vejet eller beregnet på baggrund af stikprøver. 2) Vaccinationsstatus for fisk ved udsætningen. 3) Kasserede fisk i vægt og antal. 4) Dagligt foderforbrug specificeret på fodertype og sammensætning. 5) Forbrug af medicin specificeret på sygdom, præparat og mængde samt mængde aktivt stof. 6) Imprægneringsmidler, specificeret på produkt, samlet mængde og mængde aktivt stof. 7) Egenkontroldata fra analyser og test m.v., pålagt i medfør af havbrugets miljøgodkendelse eller havbrugstilladelse. 8) Vedligeholdelse og reparation af anlægget. 9) Varedeklaration for anvendt foder.

Stk. 2. Driftsjournalen skal opbevares i minimum 5 år og være tilgængelig for tilsynsmyndigheden i denne periode.

Stk. 3. Oplysninger fra driftsjournalen skal sendes til Miljøstyrelsen senest en uge efter anmodning herom.