BEK 1173/2024 Art. 4
Bestyrelserne for Aarhus Teater, Odense Teater og Aalborg Teater består af 6 til 7 medlemmer, der udpeges som følger: 1) Kulturministeren udpeger 2 medlemmer. 2) Statens Kunstfond udpeger 2 medlemmer. 3) Institutionens medarbejdere udpeger 1 medlem. 4) Institutionens hjemstedskommune udpeger 1 medlem. 5) Institutionens bestyrelse kan beslutte at udpege 1 medlem.
Stk. 2. Mindst 1 af de medlemmer, der efter stk. 1, nr. 1, udpeges af kulturministeren til bestyrelserne for Aarhus Teater, Odense Teater og Aalborg Teater, skal så vidt muligt have lokal tilknytning.
Stk. 3. Medlemmet, der efter stk. 1, nr. 5, kan udpeges af bestyrelsen, skal have lokal tilknytning og så vidt muligt supplere den øvrige bestyrelse med kompetencer, som ikke er repræsenteret i bestyrelsen i forvejen.
Stk. 4. Bestyrelserne for Den Jyske Opera og Dansk Danseteater består af 6 medlemmer, der udpeges som følger: 1) Kulturministeren udpeger 3 medlemmer. 2) Statens Kunstfond udpeger 2 medlemmer. 3) Institutionens medarbejdere udpeger 1 medlem.
Stk. 5. Bestyrelsen for Folketeatret består af 8 medlemmer, der udpeges som følger: 1) Kulturministeren udpeger 2 medlemmer. 2) Det Københavnske Teatersamarbejde udpeger 2 medlemmer. 3) Danmarks Teaterforeninger udpeger 2 medlemmer. 4) Medarbejderne på Folketeatret udpeger 1 medlem. 5) Sydslesvigsk Forening udpeger 1 medlem. Medlemmet har ikke stemmeret.
Stk. 6. Bestyrelsen for Dansehallerne består af 6 medlemmer, der udpeges som følger: 1) Kulturministeren udpeger 2 medlemmer. 2) Statens Kunstfond udpeger 2 medlemmer. 3) Institutionens medarbejdere udpeger 1 medlem. 4) Institutionens hjemstedskommune udpeger 1 medlem.
Stk. 7. Bestyrelserne for Randers Teater, Vendsyssel Teater og Fredericia Musicalteater består af 6 til 7 medlemmer, der udpeges som følger: 1) Kulturministeren udpeger 2 medlemmer. 2) Institutionens hjemstedskommune udpeger 2 medlemmer. 3) Statens Kunstfond udpeger 1 medlem. 4) Institutionens medarbejdere udpeger 1 medlem. 5) Institutionens bestyrelse kan beslutte at udpege 1 medlem.
Stk. 8. Ved udpegning til bestyrelser efter stk. 7, nr. 1, skal hensynet til den lokale forankring herunder kommunal og lokal medindflydelse tilgodeses.
Stk. 9. Medlemmet, der efter stk. 7, nr. 5, kan udpeges af bestyrelsen, skal have lokal tilknytning og så vidt muligt supplere den øvrige bestyrelse med kompetencer, som ikke er repræsenteret i bestyrelsen i forvejen.