BEK 1169/2024 · Bekendtgørelse om rørledningsanlæg til transport af CO2
BEK 1169/2024 Art. 14
Forsyningstilsynet
Forsyningstilsynet kan i forbindelse med behandling af klager og udøvelse af tilsyn i henhold til lov om rørført transport af CO 2 og denne bekendtgørelse indhente enhver oplysning, som Forsyningstilsynet skønner nødvendige for varetagelsen af disse opgaver, hos relevante myndigheder, rettighedshavere, operatører, brugere og ansøgere, samt disses koncernforbundne selskaber.
Stk. 2. Forsyningstilsynet kan fastsætte frister for indsendelse af oplysningerne, jf. stk. 1.