BEK 1135/2024 Art. 8
Udvidet baggrundskontrol
Ansøgning om en udvidet baggrundskontrol af strafferegisteroplysninger og andre relevante oplysninger indgives af arbejdsgiveren, lufthavnen eller luftfartsselskabet til politiet.
Stk. 2. Ansøgningen indgives så vidt muligt elektronisk ved anvendelse af en blanket, som stilles til rådighed af politiet.
Stk. 3. Før ansøgningen indgives, skal arbejdsgiveren, lufthavnen eller luftfartsselskabet have gennemført ID- og CV-kontrol med et tilfredsstillende resultat.