Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1116/2024 · Bekendtgørelse om ungekriminalforsorgens reaktioner ved overtrædelse af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse

BEK 1116/2024 Art. 4

Overtrædelse af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse

In KraftAmtlicher Text

Undlader barnet eller den unge eller forældremyndighedsindehaverne at møde op til en tilsynssamtale, som de er indkaldt til, jf. § 3, stk. 1, skal ungekriminalforsorgen aflægge besøg på barnets eller den unges bopæl eller opholdssted, medmindre det efter en konkret vurdering ikke skønnes formålstjenligt. Ved besøget skal ungekriminalforsorgen indskærpe over for barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaverne, at forpligtelsen til at undergive sig tilsyn skal overholdes. Hvis der ikke aflægges besøg, erstattes besøget af en skriftlig indskærpelse.

Stk. 2. Barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaverne skal orienteres om konsekvenserne ved manglende overholdelse af forpligtelsen.

Stk. 3. Ungekriminalforsorgen skal samtidig orientere den ansvarlige kommune om indskærpelsen.

Stk. 4. Overtræder barnet eller den unge tillige Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse om en straksreaktion eller et forbedringsforløb, skal ungekriminalforsorgen i stedet træffe foranstaltninger i overensstemmelse med §§ 6-10.