Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1115/2024 · Bekendtgørelse om ungekriminalforsorgens tilsyn med barnets eller den unges efterlevelse af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse

BEK 1115/2024 Art. 4

Tilsyn

In KraftAmtlicher Text

Ungekriminalforsorgen fører tilsyn med, at barnet eller den unge efterlever Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse.

Stk. 2. Ungekriminalforsorgens tilsyn indebærer, at barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaverne skal holde sig i kontakt med ungekriminalforsorgen efter dennes nærmere bestemmelse, herunder møde hos og modtage besøg af ungekriminalforsorgen. Barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaverne skal give ungekriminalforsorgen oplysning om barnets eller den unges bopæl og eventuelle beskæftigelse, jf. § 48, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Stk. 3. Samtaler hos eller besøg af ungekriminalforsorgen skal gennemføres under deltagelse af begge forældremyndighedsindehavere, dog kan en samtale eller et besøg gennemføres under deltagelse af den ene af forældremyndighedsindehaverne, hvis dette skønnes ubetænkeligt. I særlige tilfælde kan samtaler hos eller besøg af ungekriminalforsorgen gennemføres uden deltagelse af forældremyndighedsindehaverne, hvis hensynet til barnets eller den unges tarv tilsiger dette.

Stk. 4. Modtager ungekriminalforsorgen oplysning om, at barnet eller den unge eller en forældremyndighedsindehaver er forhindret i at møde hos eller modtage besøg af ungekriminalforsorgen på grund af sygdom, kan ungekriminalforsorgen kræve oplysninger om den pågældendes sygdom dokumenteret inden for en nærmere fastsat frist. Tilsvarende gælder, hvis barnet eller den unge er forhindret i at deltage i en fastsat foranstaltning på grund af sygdom.