BEK 1096/2024 Art. 25
Udbetaling af tilskud
Ansøgning om udbetaling af tilskud skal indeholde dokumentation for, at bekendtgørelsens betingelser og vilkår, der er fastsat i tilsagnet, er opfyldt.
Stk. 2. Ansøgning om udbetaling af tilskud skal tillige indeholde følgende dokumentation: 1) Et projektregnskab med oplysninger om størrelsen af de afholdte og betalte omkostninger for det tilskudsberettigede projektet vedlagt en liste over regningsbilag og bilag med dokumentation for betalte udgifter. 2) Et ansøgningsskema udfyldt efter Energistyrelsens anvisning samt eventuelt dokumentation i medfør af vilkår i tilsagnet, jf. § 11, nr. 5. 3) Hvis tilskudsbeløbet udgør 1 mio. kr. eller derunder, skal projektregnskabet vedlægges samtlige regningsbilag og bilag med dokumentation for, at udgifterne er betalt. Endvidere skal projektregnskabet ledelsespåtegnes. 4) Hvis tilskudsbeløbet udgør over 1 mio. kr., skal projektregnskabet revideres og påtegnes af en godkendt revisor i overensstemmelse med en revisionsinstruks udarbejdet af Energistyrelsen.
Stk. 3. Ansøgning om udbetaling af tilskud til gennemførelse af et digitaliseringsprojekt skal tillige indeholde en afrapportering af projektets gennemførelse.
Stk. 4. Ansøger skal efter anmodning fra Energistyrelsen indsende yderligere oplysninger, der er nødvendige for at vurdere ansøgningen, herunder supplerende dokumentation for, at projektet er gennemført i overensstemmelse med tilsagnet.