Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1089/2024 · Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug

BEK 1089/2024 Art. 59

Særregler for IE-husdyrbrug

In KraftAmtlicher Text

IE-husdyrbrug skal en gang årligt indsende følgende informationer til kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 3: 1) Logbøger for eventuel miljøteknologi. 2) Dokumentation for miljøledelsessystem, jf. § 51, stk. 3. 3) Logbog over gennemførte kontroller, jf. § 53, stk. 5. 4) Dokumentation for overholdelse af fodringskrav, jf. § 55.

Stk. 2. IE-husdyrbrug skal hvert år senest den 31. december indsende informationer, jf. stk. 1, til kommunalbestyrelsen. Informationerne, jf. stk. 1, skal angå det forudgående kalenderår og skal sendes samlet til kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. IE-husdyrbruget skal dog ikke indsende informationer, jf. stk. 1 og 2, hvis kommunalbestyrelsen har modtaget de pågældende oplysninger i forbindelse med tilsyn, jf. reglerne i den til enhver tid gældende miljøtilsynsbekendtgørelse.