Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1089/2024 · Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug

BEK 1089/2024 Art. 31

Generelle principper for godkendelser og tilladelser efter husdyrbruglovens §§ 16 a og 16 b

In KraftAmtlicher Text

Beregningen af ammoniakdeposition foretages med udgangspunkt i den beregnede ammoniakemission, jf. reglerne i § 22, for hvert enkelt staldafsnit og gødningsopbevaringsanlæg på husdyrbruget inklusiv det ansøgte og effekten af virkemidler. Ammoniakemissionen beregnes fra centrum af hvert enkelt staldafsnit og gødningsopbevaringsanlæg. Beregningen af ammoniakspredningen og -afsætningen skal foretages med sprednings- og afsætningsmodeller udarbejdet af Aarhus Universitet (standardafsætningskurver baseret på OML-DEP modellen indeholdende meteorologiske data).

Stk. 2. Merdeposition beregnes som forskellen mellem depositionen fra husdyrbruget i ansøgt drift og depositionen fra husdyrbruget i såvel nudrift som 8 års-drift, jf. stk. 4-7.

Stk. 3. Nudriften fastlægges for hvert staldafsnit og gødningsopbevaringsanlæg som den hidtil lovlige drift i henhold til bindende krav i meddelte godkendelser, tilladelser og anmeldelser, der er udnyttet, jf. § 62, og ikke efterfølgende er bortfaldet, jf. § 64, og husdyrbruglovens § 61 a, stk. 2, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Hvis en ansøgning om udvidelse eller ændring af et husdyrbrug, der er godkendt eller tilladt efter §§ 16 a eller 16 b i husdyrbrugloven, indebærer, at produktionsretten i et staldafsnit eller adgangen til at opbevare fast husdyrgødning i et eksisterende anlæg begrænses, skal nudrift og ansøgt drift fastlægges ens for det pågældende staldafsnit eller anlæg, jf. dog stk. 5. Ændringer i længden af den periode et eksisterende produktionsareal er uden dyrehold, fordi dyreholdet er udegående, jf. § 22, stk. 3, kan heller ikke medregnes i merdepositionsberegningen.

Stk. 5. Hvis ansøgningen om udvidelse eller ændring, jf. stk. 4, indebærer en begrænsning af produktionsretten i forhold til dyretyper, staldsystemer eller produktionsarealet, kan nudriften fastlægges i overensstemmelse med stk. 3, hvis ansøgeren dokumenterer, at der i det pågældende staldafsnit faktisk har været den dyretype eller det staldsystem med den højere ammoniakemission, som godkendelsen eller tilladelsen giver mulighed for. Tilsvarende gælder hvis ansøgeren dokumenterer, at det pågældende produktionsareal faktisk har været driftsmæssigt udnyttet, således at der har været produceret mindst 50 pct. af det mulige inden for rammerne af dyrevelfærdskrav og andre relevante krav.

Stk. 6. 8 års-driften fastlægges som husdyrbrugets lovlige drift for 8 år siden for hvert enkelt staldafsnit og gødningsopbevaringsanlæg.

Stk. 7. Nudriften og 8 års-driften beregnes ud fra de emissionsfaktorer, der er gældende på tidspunktet for kommunalbestyrelsens afgørelse.