BEK 1089/2024 · Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug
BEK 1089/2024 Art. 25
Generelle principper for godkendelser og tilladelser efter husdyrbruglovens §§ 16 a og 16 b
Kommunalbestyrelsen kan ikke godkende eller tillade etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug efter §§ 16 a eller 16 b i husdyrbrugloven, hvis husdyrbruget med det ansøgte kan indebære væsentlig virkning på miljøet, som ikke kan imødegås med vilkår, jf. § 45, jf. §§ 42 og 44, eller hvis kravet om anvendelse af den bedste tilgængelige teknik i øvrigt ikke er opfyldt for så vidt angår IE-husdyrbrug.
Stk. 2. Virkningen anses i alle tilfælde for væsentlig, hvis beskyttelsesniveauet for ammoniak, jf. §§ 26-31 og bilag 3, pkt. A, eller beskyttelsesniveauet for lugt, jf. §§ 32-34 og bilag 3, pkt. B, ikke kan overholdes.