BEK 1089/2024 · Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug
BEK 1089/2024 Art. 17
Særligt for husdyrbrug, som er godkendt efter § 33 i lov om miljøbeskyttelse, tilladt eller godkendt efter §§ 10-12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, eller som er godkendt eller tilladt efter §§ 16 a eller 16 b i husdyrbrugloven
Skift i den anvendte miljøteknologi i eksisterende staldafsnit kan foretages efter kommunalbestyrelsens afgørelse efter § 21, stk. 4, hvis betingelserne i stk. 3 er opfyldt.
Stk. 2. Vilkår om anvendelse af spalteskraber i kvægstalde med spaltegulv kan bortfalde efter kommunalbestyrelsens afgørelse efter § 21, stk. 4.
Stk. 3. Skift i den anvendte teknologi, jf. stk. 1, kan kun foretages, hvis 1) teknologien, som anmeldes efter stk. 1, skal erstatte en teknologi, som er omfattet af husdyrbrugets godkendelse eller tilladelse, 2) teknologien, som anmeldes efter stk. 1, anvendes til samme dyretype og staldsystem samt i samme staldafsnit som fastsat i godkendelsen eller tilladelsen og har mindst samme samlede effekt i pct. som teknologien, der udskiftes, og 3) teknologien, som anmeldes efter stk. 1, er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste, og krav til indretning og drift af teknologien er fastsat i bilag 4, jf. § 44.