Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1089/2024 · Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug

BEK 1089/2024 Art. 11

Alle husdyrbrug

In KraftAmtlicher Text

Etablering, udvidelse eller ændring af driftsbygninger i form af halmlader, maskinhaller, malkerum m.v., kornlagre, lagre til opbevaring af foder med en tørstofprocent på mindst 70, lagre til opbevaring af foder med en tørstofprocent under 70 i form af lukkede tanke eller beholdere til opbevaring af flydende råvarer samt staldafsnit, hvor malkekøer kun opholder sig i begrænsede perioder i forbindelse med malkning (malkestalde), og som ikke skal indrettes og drives som en del af husdyrbrugets produktionsareal, kan foretages efter kommunalbestyrelsens afgørelse efter § 21, stk. 4, hvis betingelserne i stk. 2-4 er opfyldt.

Stk. 2. Ny bebyggelse kan opføres, såfremt følgende betingelser er opfyldt: 1) Bygningen er erhvervsmæssigt nødvendig for den pågældende ejendoms drift som landbrugsejendom og beliggende i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer. 2) Bygningen placeres mindst 50 m fra a) de områder, der er nævnt i § 6, stk. 1, nr. 1 og 2, i husdyrbrugloven, og b) de beboelser, der er nævnt i § 6, stk. 1, nr. 4, i husdyrbrugloven. 3) Byggeriet kan foretages uden ændringer i det eksisterende terræn på mere end +/- 1 m. 4) Bygningshøjden er lavere end 12,5 m, dog 20 m for så vidt angår foder- eller kornsiloer.

Stk. 3. Etablering, udvidelse eller ændring af malkestalde skal desuden overholde følgende betingelser: 1) Tilbygninger skal fremstå i samme byggestil som den eksisterende stald, herunder i ydre byggematerialer, farver og taghældning. 2) Bygningsbredden må ikke overstige de eksisterende staldes bredde med mere end 5 pct., dog maksimalt 2 m. 3) Bygningshøjden inklusiv taget må ikke overstige de eksisterende staldes højde med mere end 1,5 m.

Stk. 4. Hvis ny bebyggelse placeres i et område, der i kommuneplanen er udpeget med særlige bevaringsværdier, herunder særlige kulturhistoriske, geologiske eller landskabelige værdier, skal kommunalbestyrelsen desuden påse, at bevaringsværdierne ikke påvirkes væsentligt.