Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1027/2024 · Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed

BEK 1027/2024 Art. 74

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

In KraftAmtlicher Text

Bestående virksomheder omfattet af listepunkt E 207, som foretager grønttørring eller grøntpilleproduktion, med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 200 tons pr. dag, men mindre end eller lig med 300 tons pr. dag eller mere end 200 tons pr. dag, men mindre end eller lig med 600 tons pr. dag, hvis anlægget er i drift højst 90 på hinanden følgende dage, der ikke er godkendt efter miljøbeskyttelseslovens § 33, skal senest den 1. juli 2016 indsende ansøgning om godkendelse i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse. Hvis virksomheden inden da ansøger om godkendelse af ændring eller udvidelse, skal ansøgningen og godkendelsen omfatte hele virksomheden.

Stk. 2. Bestående virksomheder omfattet af listepunkt I 203, jf. bekendtgørelse 1534 af 9. december 2019 om godkendelse af listevirksomhed, I 205 eller K 216 i bilag 2, der ikke er godkendt efter miljøbeskyttelseslovens § 33, skal senest den 15. marts 2014 indsende ansøgning om godkendelse i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 3. Bestående virksomheder omfattet af listepunkt I 204 i bilag 2, der ikke er godkendt efter miljøbeskyttelseslovens § 33, skal senest den 15. marts 2015 indsende ansøgning om godkendelse i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse. Hvis virksomheden inden da ansøger om godkendelse af ændring eller udvidelse, skal ansøgningen og godkendelsen omfatte hele virksomheden.

Stk. 4. Bestående virksomheder, der er omfattet af listepunkt 1.1 c, 1.4, 5.6, 6.9 eller 6.11 i bilag 1, men som ikke er godkendt efter miljøbeskyttelseslovens § 33, skal senest den 1. juli 2013 indsende ansøgning om godkendelse i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse. Hvis virksomheden inden da ansøger om godkendelse af ændring eller udvidelse, skal ansøgningen og godkendelsen omfatte hele virksomheden. Godkendelsesmyndigheden meddeler afgørelse inden den 7. juli 2015.