Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1027/2024 · Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed

BEK 1027/2024 Art. 72

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

In KraftAmtlicher Text

Verserende sager i første instans om godkendelse, herunder udvidelse og ændringer, af virksomheder, der er omfattet af bilag 1, listepunkt 6.5 a, færdigbehandles af kommunalbestyrelsen, hvis ansøgningen er indsendt inden den 8. juli 2013.

Stk. 2. Verserende sager i første instans om godkendelse, herunder udvidelse og ændringer, af virksomheder, der er omfattet af bilag 1, listepunkt 5.4, færdigbehandles af kommunalbestyrelsen, hvis ansøgningen er indsendt inden den 1. juli 2014.

Stk. 3. Verserende sager i første instans om godkendelse, herunder udvidelse og ændringer, af virksomheder, der er omfattet af bilag 1, listepunkt 5.2 a, færdigbehandles af kommunalbestyrelsen, hvis ansøgningen er indsendt inden den 1. juli 2017.

Stk. 4. Verserende sager i første instans om godkendelse, herunder udvidelse og ændringer, og tilsyn, herunder påbud og forbud, af virksomheder, der er omfattet af bilag 2, listepunkt I 203 i bekendtgørelse nr. 1534 af 9. december 2019 om godkendelse af listevirksomhed, færdigbehandles af Miljøstyrelsen.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen videresender sagerne, jf. stk. 4, til Miljøstyrelsen, som orienterer ansøger om, at sagerne færdigbehandles af Miljøstyrelsen.

Stk. 6. Såfremt Miljø- og Fødevareklagenævnet ved behandlingen af en klage over godkendelse, påbud eller forbud vedrørende intensivt fiskeopdræt, hvor det samlede anlæg er beliggende nærmere end 1 sømil fra kysten, træffer afgørelse om, at sagen hjemvises til fornyet behandling i første instans, skal sagen i første instans overføres til Miljøstyrelsen.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen videresender sagen, jf. stk. 6, til Miljøstyrelsen, som orienterer adressaten om, at sagen færdigbehandles af Miljøstyrelsen.

Stk. 8. Såfremt Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster en afgørelse om godkendelse, påbud eller forbud vedrørende intensivt fiskeopdræt, hvor det samlede anlæg er beliggende nærmere end 1 sømil fra kysten, skal Miljøstyrelsen færdigbehandle sagen.

Stk. 9. Kommunalbestyrelsen videresender sagen, jf. stk. 8, til Miljøstyrelsen, som orienterer adressaten om, at sagen færdigbehandles af Miljøstyrelsen.