Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1027/2024 · Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed

BEK 1027/2024 Art. 50

Revurdering af godkendelser

In KraftAmtlicher Text

I sager om revurdering må tilsynsmyndigheden ikke træffe afgørelse efter miljøbeskyttelseslovens § 41, før offentligheden har haft lejlighed til at udtale sig om tilsynsmyndighedens udkast til afgørelse.

Stk. 2. Tilsynsmyndigheden offentliggør digitalt, når den indleder en revurdering efter miljøbeskyttelseslovens § 41, jf. lovens § 41 a og § 41 b. Offentliggørelsen skal mindst indeholde følgende: 1) Tilsynsmyndighedens navn og adresse. 2) Virksomhedens navn og beliggenhed. 3) Oplysning om, at tilsynsmyndigheden agter at tage virksomhedens miljøgodkendelse op til revurdering. 4) Oplysning om, at enhver har ret til at se og kommentere sagens akter, samt oplysning om, hvortil kommentarer og spørgsmål kan rettes. 5) Angivelse af hvornår, hvor og hvordan sagens akter vil blive stillet til rådighed. 6) Oplysning om, at enhver inden for en nærmere fastsat frist på 2-4 uger fra offentliggørelsen kan anmode om at få tilsendt udkast til afgørelse, når dette foreligger, og at enhver har ret til at kommentere udkast til afgørelse inden for en frist på 2-4 uger fra modtagelsen af udkastet.

Stk. 3. Ved fremsendelse af udkast til afgørelse skal tilsynsmyndigheden tillige informere modtageren af udkastet om materiale, som tilsynsmyndigheden eventuelt måtte have fået til rådighed efter, at offentliggørelsen blev foretaget.

Stk. 4. Retten til at se sagens akter, herunder udkast til afgørelse og eventuelt supplerende materiale, begrænses af reglerne i lov om aktindsigt i miljøoplysninger.