Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1027/2024 · Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed

BEK 1027/2024 Art. 44

Revurdering af godkendelser

In KraftAmtlicher Text

Tilsynsmyndigheden skal tage en godkendelse af en bilag 1-virksomhed op til revurdering, når EU-Kommissionen har offentliggjort en BAT-konklusion i EU-Tidende, der vedrører virksomhedens hovedlistepunkt. Eventuelle andre aktiviteter, der ikke er omfattet af virksomhedens hovedlistepunkt, tages samtidigt op til revurdering, såfremt aktiviteten er teknisk og forureningsmæssigt forbundet med bilag 1-aktiviteter. Revurderingen omfatter evt., hvorvidt der fortsat skal være en lempelse efter §§ 27 eller 31.

Stk. 2. For de bilag 1-virksomheder, som ikke var (i)-mærkede på listen i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 486 af 25. maj 2012 om godkendelse af listevirksomhed, og som var i drift den 7. januar 2013, skal tilsynsmyndigheden dog tage godkendelsen op til revurdering, uanset om der foreligger en relevant BAT-konklusion for at sikre, at godkendelsen lever op til kravene i denne bekendtgørelse.

Stk. 3. I det omfang, der ikke foreligger relevante BAT-konklusioner eller konklusioner i eksisterende BREF-dokumenter, lægger tilsynsmyndigheden kriterierne i bilag 5 til grund ved revurderingen af sager efter stk. 2.