BEK 1023/2024 · Bekendtgørelse om specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje
BEK 1023/2024 Art. 14
Bedømmelse m.v.
Ved uddannelsens afslutning og under forudsætning af bestået teoriprøve og forventet godkendt klinisk uddannelse udarbejder sygeplejersken en afsluttende opgave, der skal bestås. Den afsluttende opgave udarbejdes og afleveres i slutningen af anden uddannelsesdel. Den afsluttende opgave skal omhandle et klinisk, sygeplejefagligt problem inden for funktionsområdet, jf. bilag 1. Der tilbydes vejledning i forbindelse med opgavens udarbejdelse.
Stk. 2. Opgaven bedømmes af en ekstern censor efter gældende bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen).
Stk. 3. Specialuddannelsesrådet i intensiv sygepleje har ansvaret for at udarbejde kriterier for opgavens indhold og bedømmelse.