BEK 1020/2024 Art. 2
Ansøgningskrav m.v.
Ansøger skal opfylde følgende krav: 1) Ansøger er en non-profit organisation eller forening med et almennyttigt formål og med gyldigt CVR-nummer. 2) Ansøger skal være registreret som fødevarevirksomhed hos Fødevarestyrelsen. Registreringen skal være sket senest 1. januar 2024. 3) Transportmidlet, der søges om tilskud til, skal være et motordrevet køretøj egnet til transport af fødevarer som f.eks. en varevogn eller en lastbil. 4) Ansøger skal have udfyldt ansøgningsskemaet i bilag 1, jf. § 4. 5) Ansøger skal dokumentere, at ansøger kan tilvejebringe 20 pct. af de tilskudsberettigede udgifter til transportmidlet. 6) Ansøger skal redegøre for sit transportbehov, der beskrives ud fra ansøgers opgørelse over antal dage og kørte kilometer i 2024. 7) Ansøger skal indgive kopi af ansøgers gældende vedtægter, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Hvis ansøger ikke har vedtægter, eller vedtægterne ikke dokumenterer arbejde med bekæmpelse af madspild i Danmark, skal anden dokumentation herfor vedlægges ansøgningen.