Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1004/2024 · Bekendtgørelse om autorisation af sundhedspersoner, der er statsborgere i og/eller uddannet i lande uden for EU/EØS m.v.

BEK 1004/2024 Art. 2

Anvendelsesområde og meddelelse af autorisation

In KraftAmtlicher Text

Styrelsen for Patientsikkerhed meddeler efter ansøgning autorisation og for ansøgere om autorisation som læge eller tandlæge endvidere tilladelse til selvstændigt virke, samt tilladelse til at betegne sig som ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner), når ansøgeren har gennemført autorisationsprocessen, jf. kapitel 3.

Stk. 2. Er ansøgeren uddannet læge, tandlæge, sygeplejerske eller jordemoder i et land inden for EU/EØS m.v., og opfylder ansøgeren betingelserne i § 2, stk. 1 og stk. 3-5, i bekendtgørelse nr. 49 af 13. januar 2010 om EU- og EØS-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som autoriseret sundhedsperson, med undtagelse af betingelsen om statsborgerskab i et land inden for EU/EØS m.v., meddeler Styrelsen for Patientsikkerhed autorisation. Styrelsen meddeler for så vidt angår ansøgere om autorisation som læge eller tandlæge endvidere tilladelse til selvstændigt virke, hvis ansøgeren har gennemført postgraduat klinisk uddannelse eller har ret til at virke selvstændigt i uddannelseslandet.