BEK 997/2024 · Bekendtgørelse om offentliggørelse af oplysninger om meddelte autorisationer
BEK 997/2024 Art. 1
Styrelsen for Patientsikkerheds offentlige autorisationsregister
Styrelsen for Patientsikkerhed fører et offentligt autorisationsregister over meddelte autorisationer for: 1) personer, der har fået meddelt dansk autorisation som sundhedsperson, 2) personer, der er midlertidigt registreret som tjenesteyder i medfør af bekendtgørelse nr. 49 af 13. januar 2010 om EU- og EØS-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som autoriseret sundhedsperson, med senere ændringer, og 3) personer, der har fået meddelt en dansk autorisation, som er begrænset i tid og sted, f.eks. til gennemførelse af en prøvetidsansættelse eller evalueringsansættelse.
Stk. 2. Det offentlige autorisationsregister kan tilgås via styrelsens hjemmeside.