BEK 995/2024 · Bekendtgørelse om støj fra vindmøller
BEK 995/2024 Art. 12
Tilsyn og påbud om støjmålinger
Kommunalbestyrelsen kan påbyde, at ejeren af en vindmølle for egen regning udfører støjmålinger og –beregninger i henhold til §§ 5 og 6, jf. dog stk. 3, 1) når en anmeldt vindmølle eller ændring heraf sættes i drift, 2) i forbindelse med almindeligt tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven, dog højst én gang årligt, eller 3) i forbindelse med behandlingen af naboklager over støj, når kommunalbestyrelsen anser dette for at være nødvendigt.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med tilsyn med små vindmøller bestemme, at støjmålinger kan udføres på et enklere grundlag end fastlagt i § 6, stk. 1.
Stk. 3. For vindmøller på havet kan Miljøstyrelsen påbyde, at ejeren af en vindmølle for egen regning udfører støjmålinger og –beregninger i henhold til §§ 5 og 6, 1) når en vindmølle eller ændring heraf sættes i drift, 2) i forbindelse med almindeligt tilsyn efter havmiljøloven, dog højst én gang årligt, eller 3) i forbindelse med behandlingen af naboklager over støj, når Miljøstyrelsen anser dette for at være nødvendigt.