Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 991/2024 · Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter

BEK 991/2024 Art. 52

Gebyrer

In KraftAmtlicher Text

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal opkræves gebyr til dækning af omkostningerne ved den kommunale rottebekæmpelse.

Stk. 2. Gebyret pålægges samtlige faste ejendomme i kommunen, og opkræves på baggrund af oplysninger i Bygnings- og Boligregistret (BBR) den 1. januar i året forud for det år, som opkrævningen dækker.

Stk. 3. 1/3 af omkostningerne ved den kommunale rottebekæmpelse fordeles med en lige stor andel for samtlige faste ejendomme i kommunen som et fast gebyr. 2/3 af omkostningerne ved den kommunale rottebekæmpelse fordeles forholdsmæssigt mellem samtlige faste ejendomme i kommunen ud fra en ejendoms bebyggede areal. For en ejendoms bebyggede areal, der overstiger 250 kvadratmeter, fastsættes kvadratmetersatsen som halvdelen af kvadratmetersatsen op til 250 kvadratmeter bebygget areal.

Stk. 4. For ejerlejligheder beregnes gebyrets kvadratmetersats, jf. stk. 3, som en sats pr. kvadratmeter samlet bolig- og erhvervsareal.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen fastsætter for hvert regnskabsår de nærmere bestemmelser om gebyrets størrelse.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan ikke meddele dispensation for betaling af gebyret.