Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 991/2024 · Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter

BEK 991/2024 Art. 37

Anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet uden for Danmark

In KraftAmtlicher Text

Personer, som nævnt i § 35, kan opnå R1-autorisation på baggrund af Miljøstyrelsens anerkendelse af erhvervserfaring. Ansøgning skal indgives skriftlig til Miljøstyrelsen eller via www.businessindenmark.dk . Miljøstyrelsen meddeler R1-autorisation til personer, der opfylder betingelserne i stk. 2.

Stk. 2. En ansøgning efter stk. 1 skal ledsages af dokumentation for enten 1) tre på hinanden følgende år som selvstændig eller som virksomhedsleder, jf. dog stk. 3, 2) to på hinanden følgende år som selvstændig eller som virksomhedsleder, hvis den pågældende godtgør at have gennemgået en relevant forudgående uddannelse, der er afsluttet med et statsanerkendt eksamensbevis eller bedømt af et kompetent fagligt organ som værende fyldestgørende, 3) to på hinanden følgende år som selvstændig eller som virksomhedsleder, hvis den pågældende godtgør også at have udøvet virksomhed som rottebekæmper i mindst tre år som arbejdstager, jf. dog stk. 3, eller 4) tre på hinanden følgende år som arbejdstager, hvis den pågældende godtgør at have gennemgået en relevant forudgående uddannelse, der er afsluttet med et statsanerkendt eksamensbevis eller bedømt af et kompetent fagligt organ som værende fyldestgørende.

Stk. 3. Hvis udøvelsen af virksomhed som selvstændig eller virksomhedsleder som beskrevet i stk. 2 er ophørt, anerkender Miljøstyrelsen denne virksomhed i de i stk. 2, nr. 1 og 3, nævnte tilfælde, hvis virksomheden er ophørt ti år eller mindre forud for tidspunktet for ansøgningen til Miljøstyrelsen.

Stk. 4. § 17, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse til brug for fornyelse af R1-autorisation, medmindre ansøgeren søger om anerkendelse af en tilsvarende kvalifikation fra et andet medlemsland.

Stk. 5. § 17, stk. 3, finder ikke anvendelse.