Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 964/2024 · Bekendtgørelse om investeringsstøtte til forsøgsvindmøller på land

BEK 964/2024 Art. 12

Afgørelse om tilsagn om tilskud

In KraftAmtlicher Text

På grundlag af oplysningerne i indkomne fyldestgørende ansøgninger, herunder dokumentation, vurderer Energistyrelsen, om ansøgningen opfylder betingelserne i § 7, og om der kan meddeles tilsagn om tilskud til det ansøgte projekt. Energistyrelsen kan meddele afslag til det ansøgte projekt, hvis projektet afviger væsentligt fra de kriterier, der er opstillet.

Stk. 2. Energistyrelsen kan nedsætte det ansøgte tilskud, bl.a. hvis 1) de oplyste omkostninger vurderes for højt ansat, 2) de oplyste omkostninger skønnes at omfatte arbejder uden betydning for projektet, 3) der ikke er modregnet opnåede eller forventede tilbagekrediteringer, rabatter, scrapværdi og lignende, eller 4) der er medtaget omkostninger, hvortil der ikke kan ydes tilskud.

Stk. 3. Energistyrelsen nedsætter det ansøgte tilskud, hvis der er modtaget anden statsstøtte til samme projekt.