BEK 955/2024 · Bekendtgørelse om pulje til grøn omstilling af tung vejtransport
BEK 955/2024 Art. 6
Tilskuddets størrelse beregnes på baggrund af projektets støtteberettigede omkostninger.
Stk. 2. De støtteberettigede omkostninger til nulemissionslastbiler omfatter de meromkostninger, der er forbundet med at købe en nulemissionslastbil frem for en sammenlignelig diesellastbil. Ved Vejdirektoratets opgørelse af meromkostninger tages der udgangspunkt i de købstilbud, som ansøger fremsender.
Stk. 3. De støtteberettigede omkostninger til depotopladerne eller -brinttankstationerne kan f.eks. omfatte udgifter til selve drivmiddelinfrastrukturen, til installering og anlægsarbejde samt personaleomkostninger og overhead i forbindelse med projektet. Ved Vejdirektoratets opgørelse af projektets totalomkostninger tages der udgangspunkt i det budget, som ansøger fremsender.
Stk. 4. Alene udgifter til projektet, der afholdes efter, at ansøgningen om tilskud er indsendt, er tilskudsberettigede.