BEK 955/2024 · Bekendtgørelse om pulje til grøn omstilling af tung vejtransport
BEK 955/2024 Art. 11
Vejdirektoratet behandler ansøgninger om tilskud og træffer afgørelser herom.
Stk. 2. Tildeling af tilskud sker efter først til mølle-princippet, og Vejdirektoratet træffer løbende afgørelser.
Stk. 3. Først når en ansøgning vurderes at være fuldstændig og alle formkrav er opfyldt, vil den indgå i tildelingen af tilskud. Vejdirektoratet kan anmode om yderligere dokumentation i forbindelse med behandlingen af en ansøgning.
Stk. 4. En virksomhed kan maksimalt tildeles tilskud svarende til 5 pct. af puljens samlede budget. Hvis der efter udløb af puljens ansøgningsfrist fortsat er midler i puljen, kan begrænsningen fraviges.