Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 944/2024 · Bekendtgørelse om konditionalitet for 2024

BEK 944/2024 Art. 8

In KraftAmtlicher Text

På omdriftsarealer og arealer med permanente afgrøder skal der være jorddække fra høst til den 1. oktober, medmindre en anden periode følger af stk. 2-5, eller der er tale om arealer som nævnt i § 9 eller jordbehandling som nævnt i § 10.

Stk. 2. På omdriftsarealer og arealer med permanente afgrøder, der er beliggende i de områder, som fremgår af Landbrugsstyrelsens kort ”Jordbundstype 5, 6, 10 og 11, 2024” på https://kort.lbst.dk/421, skal der være jorddække fra høst til den 20. oktober, jf. dog stk. 4 og 5. Kravet om jorddække efter 1. pkt. gælder tilsvarende for alle arealer, hvor der senest er dyrket gartneriafgrøder, jf. tabel 1 i bilag 6 til bekendtgørelse nr. 924 af 9. juli 2024 om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget for planperioden 2024/2025, eller flerårige vedplanter. Kravet om jorddække gælder for så vidt angår arealer, hvor der senest er dyrket flerårige vedplanter, fra fjernelsen af disse.

Stk. 3. På omdriftsarealer og arealer med permanente afgrøder, der er beliggende i de områder, som fremgår af Landbrugsstyrelsens kort ”Jordbundstype 1-4, 2024” på https://kort.lbst.dk/421, skal der være jorddække fra høst indtil den 1. februar i det følgende år, jf. dog stk. 4 og 5. Bestemmelsen i 1. pkt. gælder ikke for arealer, hvor der senest er dyrket gartneriafgrøder som nævnt i stk. 2 eller flerårige vedplanter.

Stk. 4. Stk. 2 og stk. 3 gælder ikke for arealer, hvor der senest er høstet roer.

Stk. 5. På braklagte arealer og andre arealer, hvorpå der ikke sker høst i kalenderåret, gælder kravet om jorddække efter bestemmelserne i stk. 1, bestemmelsen i stk. 2, 1. pkt., og bestemmelsen i stk. 3, 1. pkt., fra den 1. september.

Stk. 6. Landbrugsstyrelsens kort "Jordbundstype 1 - 4, 2014" og "Jordbundstype 5, 6, 10 og 11, 2014" på https://kort.lbst.dk/421, kan af tilskudsmodtager anvendes til opfyldelse af § 8, stk. 2 og 3, hvis jordbundstypen på tilskudsmodtagers landbrugsareal er blevet omklassificeret i medfør af Jordbundstype "Jordbundstype 1 - 4, 2024" og "Jordbundstype 5, 6, 10 og 11, 2024".