BEK 938/2024 · Bekendtgørelse om optjening, beregning og dokumentation af anciennitet
BEK 938/2024 Art. 50
Perioder som civil militærnægter skal personen selv dokumentere. Beregningen af perioder som civil militærnægter sker på baggrund af antal måneder som civil militærnægter i kalenderåret divideret med kalenderårets måneder.
Stk. 2. Den optjente anciennitet for hver måned summeres for de enkelte kalenderår. Der kan højst optjenes et års anciennitet pr. kalenderår.
Stk. 3. For en person, der har været civil militærnægter efter stk. 1, deltidskorrigeres den beregnede anciennitet med faktor 2 i perioden fra 1971 til og med 1977 og med faktor 1,5 fra og med 1978.
Stk. 4. Perioder som civil militærnægter fra udlandet, jf. §§ 61 og 62, beregnes på baggrund af antal måneder som civil militærnægter i kalenderåret divideret med kalenderårets måneder. Der foretages deltidskorrektion efter stk. 3.
Stk. 5. Den optjente anciennitet for hver måned, jf. stk. 4, summeres for de enkelte kalenderår. Der kan højst optjenes 1 års anciennitet pr. kalenderår.