BEK 938/2024 · Bekendtgørelse om optjening, beregning og dokumentation af anciennitet
BEK 938/2024 Art. 40
Dokumentation for perioder med ydelse ved pasning af alvorligt sygt barn, jf. § 39, eller perioder med en tilsvarende ydelse fra udlandet, jf. §§ 61 og 62, kan bestå i udbetalingsmeddelelser, kontoudtog afgørelse fra kommunen eller lignende.
Stk. 2. Den fremlagte dokumentation skal indeholde oplysninger om 1) perioden med ydelsen, 2) hvem der har udbetalt ydelsen, og 3) antal timer pr. måned, der er udbetalt ydelse ved pasning af alvorligt sygt barn for.
Stk. 3. Hvis dokumentationen ikke indeholder oplysninger som nævnt i stk. 2, skal personen fremlægge anden dokumentation, som i tilstrækkeligt omfang kan sandsynliggøre personens oplyste perioder med ydelse ved pasning af alvorligt sygt barn eller en tilsvarende ydelse fra udlandet, jf. § 5.
Stk. 4. Indeholder dokumentationen ikke tilstrækkelig præcise oplysninger om, hvordan det udbetalte beløb er fordelt over perioden eller oplysninger om den anvendte sats, omregnes beløbet til timer ved at anvende den på udbetalingstidspunktet gældende højeste arbejdsløshedsdagpengesats. Det herved fremkomne timetal fordeles på hverdage i perioden, hvor hverdage defineres som mandag til fredag, uanset om der er tale om helligdage. Er den udbetalte ydelse udenlandsk, finder § 64 anvendelse inden omregningen til timer.
Stk. 5. Hvis personen alene kan dokumentere, at pågældende har modtaget ydelse ved pasning af alvorligt sygt barn eller en tilsvarende udenlandsk ydelse efter §§ 61 og 62 i et bestemt antal dage, fastsættes timetallet pr. dag med ydelsen til det daglige timetal, der var gældende for fuldtidsbeskæftigelse på det pågældende tidspunkt.