Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 938/2024 · Bekendtgørelse om optjening, beregning og dokumentation af anciennitet

BEK 938/2024 Art. 38

In KraftAmtlicher Text

Dokumentation for perioder med syge- eller barselsdagpenge, jf. §§ 32-33 og 35-37, eller tilsvarende ydelser efter §§ 61 og 62 kan bestå i udbetalingsmeddelelser, oplysninger fra årsopgørelse eller lignende.

Stk. 2. Den fremlagte dokumentation skal indeholde oplysninger om 1) perioden med syge- eller barselsdagpenge eller tilsvarende udenlandsk ydelse, 2) hvem der har udbetalt dagpengene, og 3) antal timer pr. måned, der er udbetalt syge- eller barselsdagpenge for.

Stk. 3. Hvis dokumentationen ikke indeholder oplysninger som nævnt i stk. 2, skal personen fremlægge anden dokumentation, som i tilstrækkeligt omfang kan sandsynliggøre personens oplyste perioder med syge- eller barselsdagpenge og tilsvarende udenlandske ydelser efter §§ 61 og 62, jf. § 5.

Stk. 4. Indeholder dokumentationen ikke tilstrækkelig præcise oplysninger om, hvordan det udbetalte beløb er fordelt over perioden eller oplysninger om den anvendte sats, omregnes beløbet til timer ved at anvende den på udbetalingstidspunktet gældende højeste arbejdsløshedsdagpengesats. Det herved fremkomne timetal fordeles på hverdage i perioden, hvor hverdage defineres som mandag til fredag, uanset om der er tale om helligdage. Er den udbetalte ydelse udenlandsk, finder § 64 anvendelse inden omregningen til timer.

Stk. 5. Hvis personen vedrørende perioden før 1993 eller perioder fra og med 1971 for tilsvarende ydelser fra udlandet, jf. §§ 61 og 62, alene kan dokumentere, at pågældende har modtaget syge- eller barselsdagpenge eller en tilsvarende udenlandsk ydelse i et bestemt antal dage, fastsættes timetallet pr. dag med syge- eller barselsdagpenge m.v. til det daglige timetal, der var gældende for fuldtidsbeskæftigelse på det pågældende tidspunkt.