BEK 938/2024 · Bekendtgørelse om optjening, beregning og dokumentation af anciennitet
BEK 938/2024 Art. 29
Dokumentation for modtagelse af feriedagpenge og tilsvarende ydelse fra udlandet, jf. §§ 61 og 62, kan bestå i udbetalingsmeddelelser, kvittering for kontingentindbetalinger, bekræftelse af medlemskab af a-kasse eller lignende.
Stk. 2. Den fremlagte dokumentation skal indeholde oplysninger om 1) perioden som feriedagpengene eller en tilsvarende ydelse fra udlandet dækker, 2) hvem der har udbetalt feriedagpengene eller ydelsen, herunder om personen er fuldtids- eller deltidsforsikret, og 3) antal ledige timer pr. uge.
Stk. 3. Hvis dokumentationen ikke indeholder oplysninger som nævnt i stk. 2, skal personen fremlægge anden dokumentation, som i tilstrækkeligt omfang kan sandsynliggøre personens oplyste anciennitet under modtagelse af feriedagpenge eller tilsvarende ydelse fra udlandet, jf. § 5.
Stk. 4. Indeholder dokumentationen ikke tilstrækkelig præcise oplysninger om, hvordan det udbetalte beløb er fordelt over perioden eller oplysninger om den anvendte sats, omregnes beløbet til timer ved at anvende den på udbetalingstidspunktet gældende højeste arbejdsløshedsdagpengesats. Det herved fremkomne timetal fordeles på hverdage i perioden, hvor hverdage defineres som mandag til fredag, uanset om der er tale om helligdage. Er den udbetalte ydelse udenlandsk, finder § 62 anvendelse inden omregningen til timer.
Stk. 5. Hvis dokumentationen vedrørende feriedagpenge i perioden 1981 til 1984 eller hvis perioder fra og med 1981 og frem vedrørende en tilsvarende ydelse fra udlandet, jf. §§ 61 og 62 alene kan dokumentere, at pågældende har modtaget feriedagpenge eller en tilsvarende ydelse i et bestemt antal dage, fastsættes timetallet pr. dag med feriedagpenge til det daglige timetal, der var gældende for fuldtidsbeskæftigelse på det pågældende tidspunkt.