BEK 938/2024 · Bekendtgørelse om optjening, beregning og dokumentation af anciennitet
BEK 938/2024 Art. 14
Dokumentation for en periode med beskæftigelse som lønmodtager eller uddannelse med løn, lærlingeløn eller elevløn kan bestå af lønsedler, ansættelseskontrakter, svendebrev eller lignende.
Stk. 2. Den fremlagte dokumentation, jf. stk. 1, skal indeholde oplysninger om 1) perioden, som lønudbetalingen dækker, 2) timetal eller timeløn samt lønindtægt, og 3) oplysninger til at identificere arbejdstager og arbejdsgiver.
Stk. 3. Hvis timetal eller timeløn samt lønindtægt ikke fremgår af dokumentationen, jf. stk. 1, vil personen blive tillagt det antal arbejdstimer pr. dag med uddannelse med løn, lærlingeløn eller elevløn, som svarer til fuldtidsarbejde i den pågældende periode. Den beregnede anciennitet efter § 13, stk. 1 og 2, der ligger udover, hvad der svarer til den automatisk tildelte anciennitet, tillægges.
Stk. 4. Hvis den fremlagte dokumentation, jf. stk. 1 og 2, vedrører beskæftigelse som lønmodtager, uddannelse med løn, lærlingeløn eller elevløn i udlandet og ikke indeholder timetal eller timeløn og lønindtægt i perioden, omregnes lønnen efter § 64. Beløbet omregnes derefter til timer, jf. § 12, stk. 3, som fordeles forholdsmæssigt på hverdage i perioden, hvor hverdage defineres som mandag til fredag, uanset om der er tale om helligdage.
Stk. 5. Hvis dokumentationen ikke indeholder oplysninger som nævnt i stk. 2, skal personen fremlægge anden dokumentation, som i tilstrækkeligt omfang kan sandsynliggøre personens oplyste anciennitet, jf. § 5.