Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 938/2024 · Bekendtgørelse om optjening, beregning og dokumentation af anciennitet

BEK 938/2024 Art. 1

In KraftAmtlicher Text

I denne bekendtgørelse forstås ved lønmodtager følgende: 1) Personer ansat i ordinære job, herunder under perioder med feriegodtgørelse. 2) Løn under uddannelse, herunder lærlingeløn og elevløn m.v. 3) Løn under værnepligtsuddannelse fra og med 1976 til og med 1990 og løn under værnepligtsuddannelse efter de første 4 måneders værnepligt fra og med 1991. 4) Personer ansat i job med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. 5) Personer med tilknytning til arbejdsmarkedet, der er ansat af kommunen til pasning af en nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig, herunder uhelbredelig, lidelse i hjemmet efter serviceloven. 6) Personer ansat i fleksjob før den 1. januar 2013. 7) Selvstændigt erhvervsdrivende, som udbetaler løn til sig selv. 8) Medarbejdende ægtefæller, som får udbetalt løn. 9) Personer, der modtager tabt arbejdsfortjeneste fra kommunen efter serviceloven fra og med 2003. 10) Personer, som er private dagplejere efter § 21, stk. 2 og 3, i lov om dag-, fritids- og klubtilbud mv. til børn og unge, hvis de ikke er omfattet af reglerne som selvstændigt erhvervsdrivende. 11) Personer, der er selvbeskæftigede og modtager honorar, og som ikke er omfattet af reglerne om selvstændigt erhvervsdrivende.

Stk. 2. Beskæftigelse i et andet EU/EØS-land, Schweiz, Storbritannien, Færøerne eller Grønland, som svarer til beskæftigelse som lønmodtager efter stk. 1, er omfattet af denne bekendtgørelse.