BEK 929/2024 · Bekendtgørelse om afgrænsning af oplande til søer med krav om skærpede fosforlofter
BEK 929/2024 Art. 1
Bekendtgørelsens bilag 1 fastlægger ved angivelse af koordinater grænserne for søoplande med skærpede fosforlofter. Et søopland er det landområde, hvorfra al overfladeafstrømning løber direkte eller gennem en række mindre og større vandløb og eventuelt søer til en sø. Afløb fra søen definerer oplandets udløbspunkt. Koordinaterne i bilag 1 illustreres visuelt i en digital kortudgave på MiljøGIS på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside, http://miljoegis.mim.dk.