BEK 926/2024 Art. 8
Tilsyns-, sanktions- og klagebestemmelser
Energistyrelsen fører tilsyn med overholdelse af de krav om indberetning, der følger af §§ 6 og 7 .
Stk. 2. Tilsyn efter stk. 1 kan indebære gennemgang af rapporterende datacentres indberetninger efter denne bekendtgørelse, for at verificere rigtigheden af oplysninger indberettet til Europa-Kommissionens fælles database over datacentre, undtagelse af visse bæredygtighedsdata fra indberetningen, og korrekt brug af de tekniske specifikationer, der påkræves som led i indberetningen.
Stk. 3. Ejeren eller operatøren af et datacenter skal til enhver tid udlevere relevant materiale til brug for Energistyrelsens tilsyn og afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse.