Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 924/2024 · Bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget for planperioden 2024/2025

BEK 924/2024 Art. 34

Indberetning, dokumentation og kontrol, m.v.

In KraftAmtlicher Text

En virksomhed, der anvender færdigblandede efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter som alternativ til efterafgrøder, jf. § 19, stk. 1 og stk. 2, skal opbevare dokumentation for følgende: 1) Faktura på den færdigblandede efterafgrødeblanding stilet til virksomheden med angivelse af virksomhedens navn, CVR-nummer og adresse og den sælgende virksomheds navn og CVR-nummer og adresse. 2) Anvendte kvælstoffikserende arter og ikke-fikserende efterafgrøder i den færdigblandede efterafgrødeblanding. 3) Blandingsforholdet i den færdigblandede efterafgrødeblanding mellem kvælstoffikserende arter og ikke-fikserende efterafgrøder angivet som pct.-andel baseret på antallet af frø. 4) Anbefalet udsædsmængde for den færdigblandede efterafgrødeblanding.

Stk. 2. De i stk. 1, nr. 2-4, nævnte oplysninger skal fremgå af dokumentation fra en foderstofforretning, et frøfirma m.v., jf. § 19, stk. 1, nr. 4 og § 19, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 4.

Stk. 3. Dokumentationen skal opbevares på virksomheden i 5 år fra udløbet af planperioden 2024/2025 og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.