Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 924/2024 · Bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget for planperioden 2024/2025

BEK 924/2024 Art. 23

Alternativer til pligtige efterafgrøder og til husdyrefterafgrøder

In KraftAmtlicher Text

En virksomhed skal med følgende dokumentation kunne dokumentere udførelsen af de tiltag, der er anført i § 22, stk. 1, nr. 3, litra a og b, og dokumentationen skal opbevares på virksomheden i 5 år fra udløbet af planperioden 2024/2025 og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol: 1) En detaljeret gødningsplanlægning for de marker, der er udført præcisionslandbrug på. Gødningsplanlægningen skal indeholde en beregning af kvælstofbehovet for hver enkelt mark og skal tage udgangspunkt i en anerkendt metode. 2) Logfiler i SHAPE-format for den positionsbestemte graduerede gødningstildeling.

Stk. 2. En virksomhed skal tillige kunne dokumentere det tiltag, der er anført i § 22, stk. 1, nr. 3, litra c, med en kemisk analyse af indholdet af kvælstof i flydende husdyrgødning og anden organisk gødning, hvis dette anvendes, inden udbringning på arealer, hvor der skal udføres præcisionslandbrug. Analysen skal være repræsentativ for hele indholdet af lagertanken. Er der anvendt husdyrgødning og anden organisk gødning fra flere lagertanke, skal der foretages en analyse for hver tank. Dokumentationen skal opbevares på virksomheden i 5 år fra udløbet af planperioden 2024/2025 og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

Stk. 3. Analyser af indhold af kvælstof i flydende husdyrgødning og anden organisk gødning, jf. stk. 2, skal være foretaget af et laboratorium, der er autoriseret eller akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.