BEK 921/2024 · Bekendtgørelse om forretningsorden for Ankenævnet for Patienterstatningen
BEK 921/2024 Art. 5
Forberedelse af sagerne
Styrelsen for Patientklager stiller sekretariatsbistand til rådighed for Ankenævnet for Patienterstatningen, jf. § 58 a, stk. 9, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.
Stk. 2. Sekretariatet bestemmer rækkefølgen for behandling af de indkomne klager.
Stk. 3. Sekretariatet er ansvarlig for oplysning af sagen, indhentelse af fornøden sagkyndig vurdering og udarbejdelse af indstilling til afgørelse.
Stk. 4. Anmeldelser af erstatningskrav efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, der sendes til Styrelsen for Patientklager, anses for indgivet til rette myndighed på det tidspunkt, hvor de modtages af Styrelsen for Patientklager. Anmeldelserne videresendes straks til Patienterstatningen, jf. § 60 a i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.