BEK 903/2024 · Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i kystfiskeri
BEK 903/2024 Art. 13
Ændring af projekt, forlængelse af projektperioden og overdragelse af tilsagn
Væsentlige projektændringer skal godkendes af Fiskeristyrelsen, inden de iværksættes, og anmodningen skal være modtaget i Fiskeristyrelsen senest to måneder før den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet.
Stk. 2. Anmodning om projektændring kan ikke godkendes, hvis ændringen betyder, at projektet i sin ændrede form ikke ville kunne indstilles til tilsagn.
Stk. 3. Tilsagnsbeløbet kan ikke forhøjes i forbindelse med ændring af projekt.
Stk. 4. Fiskeristyrelsen kan kræve tilskuddet helt eller delvis tilbage, hvis projektet afsluttes uden, at Fiskeristyrelsen har godkendt væsentlige projektændringer, jf. § 18.