BEK 898/2024 · Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2024/2025
BEK 898/2024 Art. 46
Indholdet af kvælstof og fosfor i andre former for gødning end husdyrgødning
Fælles komposteringsanlæg, der afsætter komposteret husdyrgødning til virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab, eller til andre virksomheder med henblik på endelig brug i virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab, skal bestemme indholdet af kvælstof og fosfor i den komposterede husdyrgødning ved analyse.
Stk. 2. Det fælles komposteringsanlæg skal opgøre den leverede mængde komposterede husdyrgødning, som analysen gælder for.
Stk. 3. Der skal for hver måned i den planperiode, hvor den komposterede husdyrgødning afsættes, foretages minimum én analyse af repræsentative prøver af den komposterede husdyrgødning jf. stk. 4.
Stk. 4. Analyse af indhold af kvælstof og fosfor i gødningen skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.