BEK 879/2024 Art. 11
Speciallæger i øre-, næse- og halssygdomme, der arbejder eller bistår med høreapparatbehandling til patienter, må ikke erhverve ejerskab i virksomhed med detailsalg af høreapparater, jf. § 73 i, stk. 1, i sundhedsloven, i følgende tilfælde: 1) Ved arbejde i privat praksis inden for den offentlige sygesikring eller uden overenskomst. 2) Ved tilknytning til private høreklinikker. 3) Ved ansættelse i det offentlige sygehusvæsen med bibeskæftigelse med privat høreapparatbehandling.
Stk. 2. Erhvervelse af ejerskab i virksomhed med detailsalg af høreapparater efter stk. 1 omfatter personligt ejerskab, ejerskab i andelsselskab, holdingselskab og andre selskabsformer, ejerskab af aktier eller andet økonomisk ejerskab i virksomheden.
Stk. 3. Detailsalg af høreapparater og høreapparatudstyr inden for privat høreapparatbehandling efter stk. 1 omfatter alt salg af høreapparater, uanset patientens egenbetaling og virksomhedens fysiske organisering, herunder om patientbehandling og høreapparatsalg foregår i samme lokalitet eller i adskilte lokaliteter.