BEK 878/2024 Art. 6
Finansiel Stabilitets håndtering af aktiverne
Finansiel Stabilitet vurderer, hvordan de overtagne aktiver håndteres mest hensigtsmæssigt for derigennem at varetage statens økonomiske interesser bedst muligt.
Stk. 2. Finansiel Stabilitet kan foretage forbedring af et aktiv, hvis det vurderes, at dette kan give et økonomisk bedre resultat for staten.
Stk. 3. Finansiel Stabilitet skal sikre en tilstrækkelig og rimelig fremdrift i salget og håndteringen af de overtagne aktiver under hensyntagen til markedsforholdene.