Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 873/2024 · Bekendtgørelse om tilsyns- og tilladelsesordning for dømte efter straffelovens §§ 79 a og 79 b

BEK 873/2024 Art. 14

Tilladelsesordning

In KraftAmtlicher Text

Politiet kan efter straffelovens § 79 a, stk. 4, og § 79 b, stk. 4, meddele tilladelse til færden eller ophold i et område omfattet af et opholdsforbud efter straffelovens § 79 a, stk. 1, jf. stk. 2, og § 79 b, stk. 1, jf. stk. 2, og til kontakt med en person omfattet af et kontaktforbud efter straffelovens § 79 a, stk. 1, jf. stk. 3, og § 79 b, stk. 1, jf. stk. 3, hvis det af særlige grunde må anses for beføjet.

Stk. 2. Særlige grunde efter stk. 1 kan bl.a. foreligge, når 1) det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser ikke at meddele tilladelse, 2) en tilladelse til ophold eller færden i et område omfattet af et opholdsforbud efter straffelovens § 79 a, stk. 1, jf. stk. 2, og § 79 b, stk. 1, jf. stk. 2, er nødvendig for, at den dømte kan opfylde visse lovbestemte pligter, eller 3) en tilladelse til kontakt med en person omfattet af et kontaktforbud efter straffelovens § 79 a, stk. 1, jf. stk. 3, undtagelsesvist er nødvendig for, at den dømte kan opfylde visse lovbestemte pligter.

Stk. 3. Der kan i nødsituationer uden tilladelse efter stk. 1 ske færden og ophold i et område omfattet af et opholdsforbud efter straffelovens § 79 a, stk. 1, jf. stk. 2, og § 79 b, stk. 1, jf. stk. 2.

Stk. 4. Er der bestemte grunde til at antage, at den dømte vil misbruge en eventuel tilladelse, kan en sådan afslås.

Stk. 5. Politiet kan undtagelsesvist af egen drift meddele tilladelse efter stk. 1, hvis der er bestemte grunde til at antage, at den dømte i modsat fald ikke vil kunne opfylde visse lovbestemte pligter.